top of page
Lokal

Genfejl er de kommende stjerner

Bliver GENFEJL de helt store på scenen? De er en dejlig trio. Mød dem her, hvor PrimusStar er kommet en tur ind i deres spændende univers, hvor musikken er drejepunktet.
Kathrine Muff

Hvem er GENFEJL?
Ved du ikke hvem GENFEJL er? Så ved du det sikkert, når du har læst denne artikel. Genfejl består af 3 unge – Emil, Janni og Randi, som har det til fælles, at de elsker musik.

De elsker alle tre at optræde, lave forberedelserne og de lægger ild og sjæl i det.

Kunstnernavnet
Man kan nok godt undre sig over, hvorfor de 3 unge tilsammen har valgt at kalde sig for Genfejl. 
’Det er fordi Janni er rødhåret, og fordi Emil hader navnet, men ikke selv kan finde på noget bedre,’ skriver de til PrimusStar. 

Fakta om dem:
Emil er ham, de i gruppen betegner som multitalentet. Han er god til både musik, sport og så er han klog. Randi og Janni mener, at det værste er, at han godt selv er klar over det. Hans kælenavn er Californien, og så er han udover det ret glad for damer.

Janni er ret kræsen. Hun kan nemlig hverken lide grøntsager ELLER frugt! Janni er udover hendes kræsenhed den søde og charmerende i gruppen. Det kan dog godt ændre sig, for når man lærer hende at kende, er hun en bandit, udtaler de andre to medlemmer.

Randi er musikgeniet i gruppen, da hun bl.a. er god til at formulere sig i musik. Hun brænder for mange ting, og når hun har sat sig noget, gennemfører hun det. Hun er pt. lærer på Frøstruphave Efterskole, hvor hun hovedsalig underviser i tysk og musik.

Musikgenren
Bandet laver meget forskelligt musik. De skriver både deres egen musik, men spiller også covers. Deres stil er meget indie/pop og lovsang. De er nemlig et kristent band, som har et fedt budskab med deres musik.

Hvor?
Emil, Janni og Randi har optrådt en del forskellige steder. Da de som skrevet er et kristent band, har de optrådt til mange kristne begivenheder, som fx Å-festival, Event, 7-10 lejr osv.

Hvordan?
Bandmedlemmerne understreger, at alle altså kan lave deres eget band. Det handler bare om, at man vil det nok til at kæmpe for det. Det kræver dog også de rigtige kontakter, understreger de.

Læs også

Primus Star
- Vi fanger stjernerne først

Frøstruphave Efterskole

Frøstrupvej 140

6830 Nørre Nebel

Chefredaktør:

Jacob Borg
Nr: 24270118
Email: Jaco6605@gmail.com
  • Facebook Social Icon
bottom of page