Primus Star

I sommers blev Paul Pogba solgt som verdens dyreste fodboldspiller til fodboldklubben Manchester United. Han blev solgt for i omegnen af 900 millioner. Den fodboldspiller som tjener allermest i hele verden, er superstjernen Lionel Messi og han tjener 40 millioner euro om året. Hverdagens helte som fx en sygeplejerske eller en brandmand, som der tjener omkring de 30.000 kroner om måneden kommer ikke i nærheden af summerne i fodbold. Rent matematisk er der en forskel på omkring 24,97 millioner danske kroner pr måned og 299,64 millioner på årligt basis. Det er et urimeligt højt beløb.

I en artikel fra Euroman sidste år med overskriften ”8 tegn på at det økonomisk er stukket helt af i Premier League” skriver Emil Bak Nielson om 8 grunde til at pengene er stukket fuldstændigt af i den engelske Premier League. En af de første grunde er, at det simpelthen er blevet for dyrt at se fodbold. I stedet for at tænke på fansene, er klubberne kun begyndt at tænke på sig selv. Billetpriserne er simpelthen så høje, at flere og flere familier er begyndt at vælge fodbold på tv’et derhjemme, frem for fodbold på stadion pga. de alt for høje billetpriser. Som der er nævnt tidligere i artiklen, kunne en anden grund, også være de svimlende høje lønninger og de høje priser for en enkelt spiller. Spillerne bliver jo knap nok behandlet som mennesker, men mere som et objekt som der bare flyver rundt imellem en masse forskellige klubber. Men kan de ikke bare sige nej? Det kunne de jo nok godt, men helt ærligt, hvem ville ikke gerne have en årsløn på langt over 100 millioner. Det er en check, som de færreste ville takke nej til. Men gør de det så kun for pengene, eller er det fordi at de rent faktisk elsker spillet. Hvis man spørger Mikkel Lund, som er chefredaktør på hjemmesiden plbold.dk, er han ikke i tvivl. ”De elsker stadig spillet, lige så meget som at spillerne gjorde i 60´erne, hvor at det var på amatør basis, og hvor at pengesummerne var lidt mere menneskelige”. Og han forsætter ”dengang blev en stjernespiller solgt for 1,5 million. I dag bliver en spiller som ikke engang er i top 10 over verdens bedste fodboldspillere solgt for 900 millioner”. Han sidste udtalelse er ”Selvfølgelig er der altid undtagelsen som bekræfter reglen, men hvem synes ikke at det er sjovt at tage en fodboldkamp med gutterne. 9/10 drenge har garanteret drømt om at blive professionelle fodboldstjerner, og det er helt sikkert at de stadig elsker den sport, som de jo nærmest har dyrket inden at de kunne gå”

Men er det så helt fair, at fansenes helte tjener omkring 1000 gange så meget som hverdagens helte? Brandmanden går og knokler i en lang arbejdsdag. Han sætter sit liv på spil hver dag, for at redde nogle mennesker, han knap nok kender.  Det samme gælder for en sygeplejerske. En sygeplejerskes job er at tage sig af mennesker. Hun skal redde og hjælpe folk. Hun sætter godt nok ikke sit liv på spil, men alligevel. Hvis man sætter det menneskelige perspektiv i spil, er det jo på ingen måde en fair fordeling, men et eller andet sted er vi jo selv skyld i at der er så mange penge på spil. Vi køber spillersæt fra favoritklubberne, vi tager på stadion for at se en god kamp, og så vælger vi at købe de ekstra kanaler derhjemme, for at se så meget bold som muligt. På under en uge, var de 900 millioner for Pogba, allerede tjent ind igen, alene pga. trøjesalg, med den selv samme spiller bagpå.

 

Kan vi så gøre et eller andet for at ændre fordelingen? I forhold til pengene, kan vi nok ikke gøre så meget, da pengene ikke bare sådan lige bliver større hos fx sundhedsvæsenet, men en tak eller et lille smil, kan nu altså også gøre en hel del, for så er det nemlig de menneskelige perspektiver der kommer i fokus, i stedet for pengene.

​